Fjernvarme-installationer
Hvad betyder dårlig afkøling af dit fjernvarmeanlæg?
Temperaturforskellen på det fjernvarmevand der løber frem til din bolig og det der returneres til fjernvarmeværket, kaldes afkøling. Afkølingen viser hvor godt du udnytter varmen. Dårlig afkøling bliver “straffet” med en merudgift på varmeregningen. Dårlig afkøling kan skyldes at din varmvandsbeholder eller varmeveksler er kalket til. Det kan også skyldes, at du grundlæggende ikke udnytter fjernvarmen i din bolig godt nok, hvilket kan justeres ved at ændre indstillingerne på dit varmeanlæg, så temperaturen på det vand der løber tilbage til varmeværket kan blive sænket.
Hvordan kan man spare på varmeregningen?
Hvis temperaturen i rørledningerne er for høje, bliver der varmespild i jorden, kælderen eller på loftet. Det er derfor vigtigt at alle radiatorer bliver brugt.
Flere radiatorer med lavere temperaturer i rørledningerne giver samme varme som hvis man bruger få radiatorer med høj varme. Det er til gengæld billigere at bruge 4 radiatorer med 25% end at bruge 1 med 100%.
Alle rum bør være opvarmede, men de behøver dog ikke at have samme temperatur. Hvis der er for stor varmeforskel på f.eks. stue- og soveværelsestemperatureren, vil varmen dog trække igennem skillevæggene og dørene og varmen vil ikke kunne fastholdes i det varmeste rum og man begynder at fryse. En forskelstemperatur mellem forskellige rum på 3-5 gr. er acceptabel.
Hvis man f.eks. vil sove koldt i soveværelset, bør man slukke for varmen inden man går i seng, udlufte godt og så tænde for varmen næste morgen igen.
Skån miljøet
Ved at sikre sig at fjernvarmeanlægget kører optimalt, har du ikke overforbrug på energi og skåner miljøet for unødig CO2 udledning.